I ejendommen er der fælles antenneanlæg og TV- og radiosignal, som leveres af YouSee Kabel-TV. YouSee opdeler programmerne i grundpakke, mellempakke og fuldpakke. Indholdet af pakkerne kan du se på yousee.dk.
Kanaloversigt med frekvenser kan du finde her.
Prisen for de tre pakker er pr. 1. januar 2024:
|
Pris pr. måned 2024 |
(gammel pris 2023) |
Grundpakke |
Kr. 264,42 (58,16) + 13,30 kr. |
(kr. 244,38) |
Mellempakke |
Kr. 511,72 (63,54) + 13,30 kr. |
(kr. 481,55) |
Fuldpakke |
Kr. 652,84 (74,54) + 13,30 kr. |
(kr. 622,23) |
Boelskifte har overtaget administrationen af YouSee tv-pakker. Hver bruger af YouSee's tv-pakker betaler derfor et tillæg på 13,30 kr per måned.
Som følge af denne ordning, skal Marianne Jensen hos Boelskifte fremover kontaktes, hvis man ønsker at skifte tv-pakke eller at få oprettet eller afmeldt YouSee.
Ændring af pakkevalg
Fra og med d. 1. januar 2018 er det blevet muligt helt at framelde sin tv-pakke.
Erfaringsmæssigt tager det mindst tre uger før ændringen kan træde i kraft, og det sker først med virkning fra den 1. i en måned. YouSee tager et gebyr for ændringer af tv-pakke.
Priser for ændringer vil blive opkrævet sammen med den månedlige boligydelse.
Priser:
- Opgradering til større pakke: gratis
- Nedgradering til mindre pakke: 199 kr.
- Afmelding af kabel-tv forbindelse: gratis
- Genåbning af kabel-tv forbindelse: 599 kr.
YouSee tilbyder i dag bland-selv-pakker, hvor man i Mellem- og Fuldpakken kan vælge et antal kanaler selv.
Derudover har andelshaverne, igennem YouSee-abonnementet, mulighed for at se tv på deres computere eller tablets.
Mere information om YouSees tilbud kan hentes på yousee.dk.
*CopyDan/KODA
Foruden YouSee abonnement indgår der i kabel-tv prisen betaling af copyright-afgifter til CopyDan/KODA.
Disse betales direkte til CopyDan/KODA for hele året i februar/marts, og vil man undgå at betale disse for fravalgte pakke for hele året, skal man framelde pakke ved årsskiftet.
Hvert år vil det blive udmeldt hvornår afmeldingsfristen er for at undgår CopyDan/KODA afgifter. For et helt år udgør CopyDan/KODA afgifter små 800 kr. for Fuldpakken.
Fejl på signalet
Beboerne kan selv fejlmelde kabel-tv-signalet direkte hos YouSee Kabel TV på tlf. 80 80 40 50. Man kan også rette henvendelse om tv-signalfejl til bestyrelsens IT-team.
I begge tilfælde bør man først sikre sig, at der ikke er noget galt med eget fjernsyn mv. – fx spørge naboer om de har et lignende problem.
Her kan foreningens interne Facebook-gruppe bruges til hurtig kommunikation.
Hvis en fejlmelding af kabel-tv-signalet viser sig at være fejl på eget fjernsyn, er det andelshaver selv, der dækker eventuelle udgifter.